Se alle kategorier
WELLNESS FOR YOUR BODY
POOL CLUB
WELLNESS FOR YOUR SOUL
Andet
Andet
Praktisk information:
Du kan vælge mellem følgende behandlinger. Dit valg bedes noteret i notefeltet, når du booker dit Day Pass & Massage.
SKØN FACE: LIFTING ANSIGTSBEHANDLING
En holistisk ansigtsbehandling, som arbejder i dybden med ansigtet og stimulerer dine sanser. Undervejs oplever du vibrationer, farver, dufte og toner, som løfter dig mentalt og virker afstressende – ledsaget af nærende produkter fra SKØN SKINCARE. Behandlingen inviterer dig til at give helt slip, så krop og sind kan falde til ro, mens du glider ind i en sanselig oplevelse, der efterlader huden næret og sjælen lettere.
GLØD:ANSIGTSBEHANDLING
En opstrammende og afstressende ansigtsbehandling med produkter fra Rudolph Care, som styrker hudens fugtbalance og gør den ren, fugtet og spændstig. Produkterne masseres ind med teknikker og redskaber som cupping, cryo, zoneterapi og akupressur, der løsner spændinger, øger blodcirkulationen og giver huden fornyet glød. Behandlingen inkluderer også en håndmassage, der skaber ro og velvære. Uanset årstid styrkes cellefornyelsen, tilføres vitaminer og kollagen, og hyper pigmentering reduceres, så du efterlades med balance, udstråling og ny energi.
DRØM: ANSIGTS- & HÅRBUNDSMASSAGE
En opløftende og afstressende behandling med fokus på ansigt, hovedbund og skuldre, der giver både ro og fornyet energi. Ansigtet renses nænsomt med en præbiotisk olie og forkæles derefter med en massage ved brug af kølende ayurvediske redskaber, som løsner spændinger, stimulerer huden og efterlader den frisk og klar. Hovedbund, nakke og skuldre masseres med blide tryk, der øger blodcirkulationen, styrker en sund hovedbund og understøtter hårvækst. Resultatet er en dyb følelse af balance, velvære og 45 minutter i drømmeland, hvor krop og sind får lov at slappe helt af.
BALANCE: DELKROPSMASSAGE
Vælg mellem flow og bindevæv
En delkropsmassage, hvor du vælger fokus: enten flow, energi og velvære med teknikker fra akupressur og ayurveda eller en dybdegående massage, som arbejder intensivt og afstressende i vævet. Behandlingen starter med tørbørstning, som stimulerer blodcirkulationen og gør massagen endnu mere effektiv. Resultatet er en følelse af ro, lethed og ny energi i kroppen.